Oprund til nærmeste pakkestørrelse

Man kan ikke bestille en halv palle, så lad ABC Analyzer runde op til næste hele pakke- eller pallestørrelse for dig.

HVAD

“Oprund til nærmeste pakkestørrelse” er en matematisk funktion, der hjælper dig med at runde op til nærmest hele forpakningsstørrelse ud fra det genererede ordreforslag.

HVORFOR OPRUNDE TIL NÆRMESTE PAKKESTØRRELSE?

Undgå at beregne forpakningsstørrelsen i hånden og lad ABC Analyzer beregne, hvor mange pakker/paller du skal købe hjem for at imødekomme efterspørgslen. Denne opskrift runder altid op, så du er sikker på at have købt nok hjem.

KOLONNER, DER INDGÅR I BEREGNINGEN:

  • Bestillingsstørrelse (i stk.) (TAL)
  • Pakkestørrelse (TAL)

FORMEL:

MCeil([Ordreforslag],[Forpakningsstørrelse])

Eksempel:
Systemet foreslår, du køber 88 stk, men mindstekøb er 50 stk.
MCeil(88,50) = 100

RELATEREDE FORMLER:

Du kan vælge at bruge to andre former for afrunding: MRound og MFloor, og indtaste dem i det normale formelvindue. MRound afrunder til nærmeste hele tal, mens MFloor altid runder ned.

  • Afrund til nærmeste hele tal: MRound([Antal til bestilling],[Forpakningsstørrelse])
  • Rund ned til nærmeste hele tal: MFloor([Antal til bestilling],[Forpakningsstørrelse])